2026-03-02 13:00

Danmarks største seriemorder

Foredragsholder og dramaturg LeneMarie Løwe fortæller den spændende historie om Dagmar Overby:

Den dødsdømte plejemor Dagmar Overby tog uønskede spædbørn i pleje, men lidt efter lidt forsvandt børnene. Hvordan kunne det foregå så længe, uden at Dagmars praksis vakte opsigt? Og hvad var Dagmars egen historie og baggrund? Med dokumenter fra retsarkiver, forhørsudskifter, rekvisitter og lydeffekter bringer dette foredrag os ind i de hændelser, der skabte grundlaget for den danske børnerettighedslovgivning. For bag den grusomme og overraskende historie om den mest berygtede seriemorder i dansk retshistorie er også fortællingerne om uønskede børn, om en desperat kvinde, om mødrehjælpens begyndelse. Og om de begivenheder, der førte til indførelsen af folkeregisteret og et tilsyn med plejebørn. Og hvad skete der med Dagmar? 

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C, 2100 København, Østerbro, Danmark

Kontakt

Blixen Klub Østerbro benytter Kildevæld Kulturcenter som mødested.

Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C
2100 København Ø

Kontakt til klubben kan ske på e-mailadressen: [email protected]