Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? v. Katherine Richardson, professor
Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens overordnede tilstand og systemer.
Alle kender Verdens Bæredygtighedsmål, men hvordan implementerer vi dem i Danmark? Katherine Richardson, som blev udpeget af Ban Ki Moon til, sammen med 13 andre internationalt anerkendte forskere, at skrive en statusrapport for verdens bæredygtige udvikling, vil ajourføre os ift. hvad bæredygtig udvikling er for en størrelse, hvorfor det vedkommer os alle sammen, og hvordan vi som samfund og individer bedst kan bidrage til, at verdenen stadig kan understøtte udvikling for vores børns og børnebørns generationer.