Bag kameraet med underholdende historier og anekdoter fra en filmmands liv
Hvad har populære tv-serier som Rejseholdet, Ørnen, Nikolaj & Julie med julekalenderen Jul i Valhal og gyserfilm at gøre? Og hvad har disse titler til fælles med krimier og Ole Henriksen?
Svaret er filminstruktøren og forfatteren Martin Schmidt.
Kom og hør Martin fortælle om sine mange film og tv serier, bogkrimier og arbejdet med de til tider besværlige skuespillere, de dyre film og samarbejdet med vores allesammens Ole Henriksen på bogen Livet er en Gave.
Martin vil vise klip fra Rejseholdet og andre produktioner og beskrive arbejdet med at lave de meget forskellige, ting som et arbejdsliv indtil videre har budt på.
Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål, og Martin har de absolut sidste eksemplarer af Livet er en Gave med til salg.